Hvad er forskellen på en normplade, en sømplade og en hulplade?Alle 3 er varmforzinkede stålplader med 5,0 mm huller. De gøres fast med 4,0 mm beslagkamsøm eller 5,0 mm beslagskruer. Normplader anvendes til samling af trækonstruktioner, hvor der stilles krav til træsamlingernes evne til at overføre trækkræfter. Sømplader anvendes til samling af trækonstruktioner, hvor det er vigtigt, at samlingerne får større stivhed og forskydningsstyrke. Hulplader er en generel betegnelse for beslag, der kan anvendes mange steder. Der er dog en del flere beregninger, der skal udføres end, hvis man anvendes norm- eller sømplader.
Få mere at vide om norm-, søm- og hulplader.
Jeg skal bruge skruer udvendigt. Hvad skal jeg bruge?Du skal minimum bruge CLIMATE®-X behandlede skruer. Det er en stålskrue med en overflade der sikrer en lang levetid udendørs. Men selvfølgelig er skruer af rustfrit stål det sikreste på lang sigt. Kan jeg bruge CLIMATE®-X skruer i trykimprægneret træ?Ja, det kan du. Så længe imprægneringsmidlet er tørt når træet leveres, er der ikke noget problem i det. CLIMATE®-X overfladen opfylder kravene, der stilles til brug i anvendelsesklasse 3. Dvs. udendørs brug og kan også anvendes i trykimprægneret træ. Jeg bor tæt ved vandet, har det nogen indflydelse på mit valg af skruer?Ja, det har det. Vand og specielt saltvand er meget aggressivt og derfor skal du vælge rustfri skruer til udendørs brug. Den skal være af en kvalitet der hedder rustfri syrefast A4. Dermed undgår du problemer med at skruerne ruster.
Få mere at vide om rustfri stålprodukter. Jeg skal montere lærketræ. Er der noget jeg skal være opmærksom på?Ja, det er der. Lærketræ og andre ædle træsorter har et højt indhold af garvestoffer, der hindrer træet i at rådne. Men de er aggressive overfor jern og metaller, derfor skal du bruge skruer eller søm af rustfri stål, og her er syrefast A4 kvalitet det sikreste.
Få mere at vide om rustfri stålprodukter. Hvad er forskellen på MONTA-FLEX® og PLATA-FLEX®?En MONTA-FLEX® skrue bruges til montage af emner i både træ og mursten, gasbeton samt beton. I mursten og beton bores der for. Skruen skærer gevind og sikrer en høj udtræksværdi. I gasbeton bores der ikke for.
Er CE-mærkning lovpligtig for bygningsbeslag?Der er ikke noget lovkrav om at CE-mærke tredimensionelle bygningsbeslag på nuværende tidspunkt (maj 2008). Har man mulighed for det, skal man dog gøre det. NKT-Fasteners har valgt at CE-mærke alle bygningsbeslag, der anvendes i bærende konstruktioner. Det giver sikkerhed for, at produktet overordnet opfylder de seks essentielle krav i Byggevaredirektivet. Det enkelte beslag opfylder yderligere mere præcise krav beskrevet enten i en Europæisk standard (EN) eller i en Europæisk teknisk godkendelse (ETA).
Få mere at vide om CE-mærkning.
|
14-10-11
03-10-11
![]() |
Den rigtige overflade på produktet giver et holdbart og gennemført resultat.